Hvordan arbejder et hybrid solcelleanlæg i løbet af dagen?
Nedenfor kan du se, hvordan strømmene fordeler sig i løbet af dagen. Vi har delt anlæggets døgnrytme op i fem perioder over året, da både produktion og forbrug er forskellig i løbet af året. Hver graf er et udtryk for en gennemsnitsdag i perioden, hvor vi har taget højde for, at nogle dage er bedre end andre.
Ud fra perioderne kan vi simulere anlæggets døgnrytme over året, og dermed beregne egetforbrug og batterikapacitet.
Forklaring til kurverne
Den blå produktionskurve viser kWh pr. time, som et gennemsnit af gode og dårlige dage. Derfor når den ikke op på inverterens 3KW.
Den røde forbrugskurve viser gennemsnitsforbruget for en bolig, og ændrer sig lidt hen over året (størst forbrug om vinteren).
Den grønne batterikurve viser antal kWh, som er lagret i batteriet. Max. indhold er 7.2kWh.
Den lilla kurve er el-salg til nettet, når batteriet er ladet helt op.
Den lyseblå kurve er el-køb fra nettet. Altså når der hverken er sol eller batterikapacitet nok. Typisk om natten og tidlig morgen.
Forudsætninger:
4050 kWh produktion fra 4,4KW paneler (18 stk), 3/4,5KW HybridPower inverter, 5500KWh forbrug i huset, 14,4kWh batteribank (12x100Ah batterier) heraf udnyttes ca. 7,2kWh, egetforbrug er 80%. Paneler vender mod syd, 25 graders hældning.
I højsommeren fyldes batteriet helt op, og resten sælges til elnettet, specielt på gode dage. Det er umiddelbart oplagt med et større batterilager, men dette kan så ikke udnyttes i de andre perioder, så det kan ikke betale sig økonomisk.
Samme scenarie som periode 1 ovenfor. Dog kan der her blive købt ganske lidt strøm tidlig morgen, før solen står op.
Her lagres al overskydende solenergi i batterilageret. Der er ikke nok strøm til at dække hele natten. Egetforbruget er 90-95% da enkelte solskinsdage kan forårsage lidt el-salg.
Al overskydende solenergi lagres, og batterilageret fyldes ikke op. Egetforbruget er 98%, da ekstra gode solskinsdage kan forårsage lidt el-salg.
Næsten al solenergi forbruges, mens det produceres. Der lagres ganske lidt i batteriet. Egetforbruget er 100%.